Efterskoler skal – som alle andre skoler – have et elevindflydelsesorgan. At et sådant findes, siger imidlertid ikke noget om, hvor stor indflydelse eleverne har på skolen. Det er derfor værd at interessere sig for, hvad eleverne har indflydelse på, og hvad der er styret af de voksne.
Det er mindst lige så vigtigt, at man i familien gør sig klart, hvad man ønsker sig og forventer. Jeg håber, at følgende artikel kan hjælpe overvejelserne på gled.
“Det er overordentligt vanskeligt at lave et velfungerende elevdemokrati på bare et år med en gruppe elever, der kommer fra mange forskellige skolekulturer.”
Et velfungerende skoledemokrati er en svær opgave
Først vil jeg gerne fastslå, at det er overordentligt vanskeligt at lave et velfungerende skoledemokrati på bare et år med en gruppe elever, der kommer fra mange forskellige skolekulturer. Der er høj risiko for, at det bliver enten overfladisk – og dermed noget, der mest handler om at få arrangeret en elevfest, lavet en blå bog og produceret en årgangstrøje – eller at det bliver en form for “pøbelvælde”, hvor en gruppe elever får opbakning til beslutninger, der ikke nødvendigvis er gunstige for alle.
“Efterskoledemokratiet må tage sigte på det fælles bedste – og ikke kun flertallets bedste.”
For at efterskoledemokratiet er velfungerende, må det bygges op fra grunden og starte med, at eleverne lærer, hvordan efterskolen fungerer. De skal lære at lytte til hinanden og få øje på de forskellige grupper og perspektiver. Og efterskoledemokratiet må tage sigte på det fælles bedste – og ikke kun flertallets bedste. Det er her, den folkelige oplysning kommer ind.
Tidskrævende processer
Dette kalder på nogle langsomme processer og giver ikke nødvendigvis eleverne en stor indflydelse på en hel masse – men til gengæld kan den indflydelse, der opnås, være helt anderledes velfunderet og lærerig.
Skoledemokrati kræver tid. Nogle skoler specialiserer sig i det og må så vælge andre ting fra i ugeskemaet – andre skoler vil gerne nå noget andet, og skoledemokratiet fylder så mindre. På disse skoler er der formentlig langt mere voksensyring.
Med andre ord “koster” skoledemokratiet tid – og som familie kan I vurdere, I hvor høj grad skoledemokratiet er grundlæggende eller vigtigt for jer og dermed noget, der skal prioriteres – nærmest som et linjefag.
“På en efterskole er skoledemokratiet i høj grad et sted, hvor de mødes om at skabe deres fælles efterskoleophold – og derfor er det uhyre vigtigt, at dette er et velfungerende sted, hvor de unges holdninger, meninger og ideer kan balanceres til det fælles bedste.”
Høj grad af voksenstyring giver tryghed
Argumenter for at vælge en skole med høj grad af voksenstyring er, at de voksne har stor erfaring med at lave efterskole og har overblik over de forskellige elevgrupper. Det betyder, at de i deres måde at lave skole på kan sørge for, at alle grupper tilgodeses – hvilket kan være vanskeligt at sørge for i demokratiske processer, hvis disse ikke er grundigt bygget op – og denne grundighed tager tid, der også kunne bruges på noget andet.
Man risikerer altså ikke at lægge barn til et flertals eventuelt hensynsløse eller kortsigtede beslutninger. Vi lever desuden i en tid, hvor unge belastes af utroligt mange valgmuligheder – her kan et efterskoleophold, hvor man ikke skal tage stilling til en hel masse i et elevdemokrati, være en befrielse.
Elevindflydelse giver ejerskab og dannelse
Argumenter for at vælge en skole med høj grad af elevindflydelse er først og fremmest ejerskabet og den væsentlige dannelse, der kommer ud af at deltage i de demokratiske processer.
Mange unge kommer med en forventning om, at deres stemme skal høres og vægtes, og dette tilgodeses bedst på en skole med høj grad af elevindflydelse. De unge er desuden også med til at bevæge skolen i tiden, da nye elever hvert år kommer med nye inputs, initiativer og inspirationer.
Et velfungerende mødested for det fælles bedste
Det er værd at være opmærksom på, at skoledemokrati betyder, at de unge kan gøre deres indflydelse gældende overfor skolen og dens voksne – men jo også, at de kan gøre deres indflydelse gældende overfor hinanden. Jeg oplever ofte, at de unge tror, at hvis bare det er unge, der får lov at bestemme, så bliver det bedst – fordi de på en måde fejlagtigt tror, at et skoledemokrati skal give dem som gruppe indflydelse i de voksnes verden.
På en efterskole er skoledemokratiet dog i høj grad et sted, hvor de mødes om at skabe deres fælles efterskoleophold – og derfor er det uhyre vigtigt, at dette er et velfungerende sted, hvor de unges holdninger, meninger og ideer kan balanceres til det fælles bedste. At skabe sådan et sted kræver – vil jeg påstå – ret stor voksenstyring i begyndelsen og voksenbevågenhed året ud.
Spørg til processerne
Ud over graden af elevindflydelse er det altså værd at spørge til processerne nedenunder. Hvor er de rum, hvor alle bliver hørt, og hvor man sikrer sig, at det ikke blot er få toneangivende elever, der kører med klatten? Hvor trygt et (eller flere) fælles rum findes der i det hele taget for samtalen om livet på efterskolen undervejs? Hvordan stilladserer de vokse de demokratiske processer?
Derudover er der stor forskel på, hvad eleverne konkret kan have indflydelse på. Det kan være selve rammen, der er til diskussion hvert år – og/eller det kan mere være indholdet, man kan være med til at bestemme. For mig at se er det helt afgørende, at eleverne har indflydelse på i det mindste noget af indholdet – og da især, at der er mulighed for at præge den frie tid på skolen. Om man også skal have indflydelse på rammen, er måske mere en smagssag – men det er vigtigt, at forventningerne om dette er afstemt i efterskolevalget.
Se også afsnittet om Frihed og fællesskab.
MS
