Alle efterskoler skal tilbyde uddannelsesvejledning – eller vejledning i uddannelse og job – som I kender det fra folkeskolen. Fra efterskole til efterskole kan der være store forskelle på, hvordan vejledningen udmønter sig i praksis – og derfor skal I spørge ind til denne praksis.
De fleste efterskoler har egne vejledere blandt skolens lærere
For langt de fleste efterskoler (98%) gælder det, at en eller flere af skolens lærere varetager rollen som uddannelsesvejleder for alle skolens elever, men I vil også kunne finde efterskoler, som gør brug af eksterne, kommunale uddannelsesvejledere.
“Varetages vejledningen af skolens lærere, har det den åbenlyse fordel, at de har en relation til eleverne og dermed også et stort kendskab til, hvem den enkelte elev er.”
Varetages vejledningen af skolens lærere, har det den åbenlyse fordel, at de (forhåbentlig) har en relation til eleverne og dermed også et stort kendskab til, hvem den enkelte elev er. Den ligeværdige voksne, som den gode efterskolelærer også er, har allerede en løbende og i alle sammenhænge vejledende samtale i gang med eleverne – en samtale, hvor man sammen er nysgerrig på at spørge og finde svar.
Samtalen om fremtiden har gode vilkår på efterskolen
Derfor har uddannelsesvejledningen og samtalen om de(t) kommende skoleår, uddannelsesønsker og fremtidsdrømme særligt gode vilkår på en efterskole, hvor vejlederrollen varetages af skolens lærere – vil jeg vove at påstå. Vejlederen er tilgængelig, og samtalen er allerede i gang. Og den kan fortsætte i morgen, hvis nye tanker skulle opstå. Vejlederen har et indgående kendskab til eleven – til det hele menneske, og det kendskab kan bruges til at stille særligt gode spørgsmål og til at lytte mere nuanceret.
Da alle efterskoleelever forhåbentlig vil opleve at have vægtige og ligeværdige samtaler med mange af skolens voksne, kan man også sagtens forestille sig, at den gode samtale om fremtidsdrømme og muligheder finder sted sammen med kontaktlæreren, køkkenets personale eller weekendlæreren – fordi der lige var et rum og en anledning. På efterskolerne kalder vi det for integreret vejledning. Den foregår hele tiden. Og struktureres også målrettet på mange skoler – sætter flere voksne end vejlederne på opgaven at vejlede
Forskellige forløb og aktiviteter
Nogle efterskoler gennemfører en individuel vejledningssamtale med alle elever mindst en gang i skoleårets løb. Andre skoler lader det være et tilbud til de elever, der har lyst eller behov – her beror det på elevernes initiativ at opsøge vejlederen.
En af vejledernes faste opgaver er at sikre, at alle elever kommer i mål med studievalgsportfolio og ansøgning om optagelse på den ønskede ungdomsuddannelse på optagelse.dk. I forbindelse med denne producere laver efterskolerne uddannelsesparathedsvurderinger, som I kender dem fra folkeskolen. Det er meget almindeligt, at denne vurdering foretages af både vejledere, forskellige faglærere og kontaktlærere, fordi vi på denne måde i endnu bedre grad kan udnytte det brede kendskab, vi har til eleverne på efterskolerne.
Brobygning
Som en naturlig del af uddannelsesvejledningen indgår også brobygning, som er obligatorisk i 10. klasse. Mange efterskoler hiver en uge ud af kalenderen, hvor eleverne er i brobygning på en eller flere selvvalgte ungdomsuddannelser – typisk i efterskolens kommune.
Det bliver alternativt også mere og mere almindeligt at afvikle brobygningen i forbindelse med den såkaldte Innovations-Brobygnings-Opgave (IBO). Kort fortalt besøger eleverne i grupper en selvvalgte virksomhed, forening eller lignende med det formål at finde en problemstilling, som de skal løse. Løsningen er opgavens produkt. I IBO-brobygningen får eleverne sparring på deres produkt af de ansatte på ungdomsuddannelserne – samtidig med, at de får kendskab til en mulig kommende skole.
“Vejledning og uddannelse er et spændende felt – som hele tiden er i bevægelse. Spørg på den kommende efterskole, hvordan de forvalter deres vejledning – og hvorfor de har valgt at gøre netop sådan.”
Andre vejledningsaktiviteter
Udover de obligatoriske vejledningsaktiviteter laver mange efterskoler forskellige arrangementer i løbet af året, som også tjener det formål at klæde eleverne på til at træffe gode valg i forhold til de(t) kommende skoleår.
Et eksempel kan være ung-til-ung-vejledning, hvor tidligere elever besøger skolen og fortæller om forskellige ungdomsuddannelser og om, hvordan de har oplevet overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. Den identifikation fra efterskole-ung til ungdomsuddannelses-ung kan hjælpe mange godt på vej i beslutningsprocessen.
Et andet eksempel kan være en karriereaften, hvor elevernes forældre inviteres til at komme og holde oplæg om deres arbejde – og ikke mindst om deres veje frem til det arbejde, de har i dag. Det er min oplevelse, at mange unge i dag er nervøse for at træffe forkerte valg ved det store uddannelses-tag-selv-bord, så det kan være befriende at høre om de utrolige sammentræf af tilfældigheder og de ikke nødvendigvis lige veje, som de fleste menneskeliv og arbejdsliv består af.
Vejledning og uddannelse er et spændende felt – som hele tiden er i bevægelse. Spørg på den kommende efterskole, hvordan de forvalter deres vejledning – og hvorfor de har valgt at gøre netop sådan. Svarene skulle gerne være med til at gøre jer klogere på, om denne efterskole er et godt valg for jer.
KN
