På profilskolerne kan der være stor forskel på, hvor elitær tilgangen er. Man kan sagtens have en profilskole, der arbejder i bredden, og andre kan gå mere målrettet efter eliten. Det er et vanskeligt område at beskrive, fordi hverken bredde eller elite fortjener at blive værdisat i sig selv. Jeg vil i det følgende derfor fokusere på nogle overvejelser, man kan gøre sig, når man skal vurdere skolernes faglige miljø på profilområdet.
“Man har ikke lov at lave optagelsesprøver på en efterskole. Der skal være adgang for alle.”
Efterskoler må ikke optage elever på baggrund af færdigheder
Inden er det dog vigtigt at fastslå, at efterskolerne lovgrundlagsmæssigt ikke må være eliteskoler – forstået på den måde, at skolerne ikke må optage eleverne på baggrund af deres færdigheder. Man har altså ikke lov at lave optagelsesprøver på en efterskole. Der skal være adgang for alle. Det er tilladt at have nogle fag, hvor man underviser på et højere niveau under forudsætning af, at der også er faglige tilbud til en begynder. Man må altså godt niveaudele fodboldundervisningen – for nu at bruge det eksempel – og udtage til et A-hold, et B-hold og et C-hold, men man må ikke nøjes med at udbyde fodbold på eliteniveau og kun optage elever, der kan leve op til visse krav.
En efterskole kan derfor aldrig være elitær som sådan, og bliver I præsenteret for krav til elevens færdighedsniveau for optagelse på skolen, skal I gøre indsigelse – eller i hvert fald tænke, at skolen er på kant med loven og finde et andet tilbud. (Skolen har derimod ret til at stoppe for optaget af – eller rette optaget mod målmænd eller guitarister, hvis dette ikke er med skelen til elevens niveau, men derimod til sammensætningen for at få et velfungerende hold/band etc.)
“Hvis I vælger en profilskole, er det vigtigt, at I gør jer klart, hvilken prioritering der passer til jeres værdier, og hvilken prioritering jeres barn vil trives bedst i.”
Viser skolen bredden eller eliten frem?
Som forældre kan I naturligvis have en holdning til, hvordan en skole arbejder med talent og dygtiggørelse. Som eksempel fra gymnastikefterskoleverdenen kan der være to måder at arbejde på, når man laver opvisning. Enten sørger man for, at forskellige elever – herunder også nogle af de knapt så dygtige – står forrest i de forskellige serier, så man viser bredden af elevgruppen frem, og alle elever prøver at være i front, eller også vælger man de dygtigste elever til at stå forrest hver gang, så opvisningen bliver så flot som muligt. Der er naturligvis også alle mulige skaleringer indimellem disse to poler.
Det samme princip kan genfindes i andre domæner end gymnastikken, hvor man kan prioritere bredden og det, at alle får lov – eller prioritere de dygtigste, fordi resultatet så bliver så sportsligt, kunstnerisk, fagligt… eller imponerende som muligt.
“Det er vigtigt at understrege værdien af, at noget kan foregå på et højt niveau, og at efterskolen er ambitiøs i sin faglige tilgang.”
Hvilken prioritering passer til jeres barn og jeres værdier?
Hvis I vælger en profilskole, er det vigtigt, at I gør jer klart, hvilken prioritering der passer til jeres værdier, og hvilken prioritering jeres barn vil trives bedst i. Jeg vil herunder skitsere nogle af de problemstillinger, der er knyttet til at ville dyrke noget på højt niveau, og hvilke spørgsmål man kan stille for at komme nærmere den kultur, der er omkring profilfaget (- som også kan være et linjefag).
Det er vigtigt at understrege værdien af, at noget kan foregå på et højt niveau, og at efterskolen er ambitiøs i sin faglige tilgang – herunder vil flytte eleverne. Det skal være tilladt at være god til noget, og dygtige elever skal have lov at vise det frem, de kan. Og også have de andre elevers og publikums anerkendelse. Man skal naturligvis også kunne dyrke talentet og have en kultur, hvor ikke alt er lige godt eller alle lige gode.
“Det elitære bliver problematisk og i strid med efterskolens grundlæggende fællesskabsværdier, når det fx er forbundet med særlige privilegier.”
Særlige privilegier for de dygtigste
Det elitære bliver i mine øjne problematisk og i strid med efterskolens grundlæggende fællesskabsværdier, når det fx er forbundet med særlige privilegier. Kan man blive fritaget fra rengøringstjansen, hvis man er meget dygtig til at spille violin? Har stjernespilleren længere snor i forhold til skolens regler, fordi man nødigt vil undvære hende på holdet?
Spørg direkte, om der er særlige vilkår for de dygtigste elever og overvej, om disse vilkår har karakter af privilegier, der antyder, at nogen er vigtigere end andre. At man står op to timer før alle andre for at træne i svømmehallen – det er naturligvis ikke at betragte som et privilegium. En efterskole skal gerne kunne understøtte en elev, der vil lidt mere, hvis det ikke går ud over den fælles kultur.
“Hvis man som skole ser igennem fingre med dårlig opførsel fra elever, der er dygtige – så skyder man virkelig sig selv i foden og inviterer til en rigtig dårlig kultur.”
Arbejde med status og kultur
En ting er de privilegier, en skole kan tildele. En anden ting er den status, man får i flokken ved at være dygtig til det, alle er fokuseret på. På en profilskole vil man opleve, at eleverne hurtigt efter skolestart går i gang med selv at afklare, hvem der er de dygtigste. Det giver naturligvis prestige og status at være dygtig. (Ofte kan man se, at den bedste guitarist eller den dygtigste springer også er den, der først får en kæreste, og hun ser garanteret også godt ud… Det er ikke altid, forholdet holder så længe dog.)
Det er vigtigt, at skolen arbejder aktivt med dette “naturlige” statushierarki. Dels ved at sørge for, at de dygtige vedholdende opfordres til og forventes at bruge positionen til noget godt – dvs. at de ser muligheden for og forpligtelsen til at være gode kammerater og arbejde for fællesskabet. Man må altså forvente mere af dem – og ikke mindre. Hvis man som skole ser igennem fingre med dårlig opførsel fra elever, der er dygtige – så skyder man virkelig sig selv i foden og inviterer til en rigtig dårlig kultur. Dels ved at sørge for, at der også er eller bliver status i andre ting på skolen end kun profilfaget.
Spørg direkte til kulturen og rangorden i elevgruppen. Spørg gerne skolens elever. Er det de dygtigste gymnaster/musikere/håndværkere/etc., der er toneangivende i elevgruppen? Hvordan præger de dygtigste fællesskabet? Hvad giver status her på skolen? Spørg skolens voksne, hvordan de arbejder med kulturen, og hvilke forventninger de har til de dygtigste elever.
“Det elitære kan også udfordre, fordi det skaber konkurrence. Hvis der skal udtages til særlige sportshold, musikbands, teaterroller etc., kan dette fylde meget for eleverne.”
Udvælgelsesprocedurer og konkurrence
Det elitære kan også udfordre, fordi det skaber konkurrence. Hvis der skal udtages til særlige sportshold, musikbands, teaterroller etc., kan dette fylde meget for eleverne. Mange er taget afsted i håbet om, at de skal på førsteholdet. Mange er vant til at være den dygtigste, hvor de kommer fra – og nu træder de ind i et univers, hvor mange pludselig er dygtige, og konkurrencen er anderledes hård – og det kan selvfølgelig være sundt, men det kan også være svært.
Spørg derfor til, om der er udvælgelsesprocedurer på skolen, som påvirker eleverne. Spørg til, hvordan skolen arbejder med dette for at hjælpe eleverne godt igennem – herunder bevare fællesskabet undervejs. Hvilken kultur skaber skolen omkring det? Overvej også, om det er konstruktivt for dit barn, at efterskoleopholdet indeholder sådanne processer – eller om det trænger til andre former for udfordring. Tal med dit barn om muligheden for, at det ikke går, som det håber – “hvad nu, hvis du kommer på C-holdet, hvordan vil du håndtere det?”
“Er efterskolen bedst og sjovest for dem, der er dygtige, eller har man også et godt og rigt år, selvom man bare er glad for at dyrke profilfaget?”
Er efterskolen et godt sted for alle?
Når man har en profil og dermed en skole med mange dygtige elever, er det naturligvis væsentligt, hvordan det er at være mindre dygtig til profilfaget. Er efterskolen bedst og sjovest for dem, der er dygtige, eller har man også et godt og rigt år, selvom man bare er glad for at dyrke profilfaget?
Spørg derfor både voksne og elever på skolen, hvordan det er at være elev på skolen, hvis man er dårlig til profilfaget. Hvornår får den ikke så dygtige elev lov at træde frem? Hvordan arbejder man med, at de dygtige bakker de mindre dygtige op? Hvordan skabes fællesskab på tværs af faglige niveauer, så der ikke opstår grupperinger på baggrund af niveau, og man står med A-holdet, B-holdet og C-holdet rent socialt også.
På en efterskole skal det faglige niveau naturligvis ikke være udslagsgivende for ens trivsel i fællesskabet eller udbytte af efterskoleåret. Ingen skal gå for lud og koldt vand. Heller ikke selvom andre stortrives.
Se også “Almen eller profilskole” og Frihed og fællesskab.
MS
