Det er en væsentlig del af hverdagen på langt de fleste efterskoler, at eleverne hjælper til i køkkenet og står for rengøringen både på deres eget værelse og rundt omkring på skolen.
Køkkentjanser
Vi spiser tit på efterskolerne. Typisk får vi tre hovedmåltider og tre forfriskninger på en helt almindelig dag. Al den mad bliver ikke til ud af ingenting. Køkkenets personale kokkererer hver dag og får hjælp af eleverne, som på skift giver en hånd med. En køkkentjans kan være en øjenåbner for mange elever, fordi de oplever, at en opvask efter et helt elevhold ikke lige er klaret på fem minutter, og at der skal skrælles ret mange kartofler, før alle munde er mætte.
“Skolen er elevernes hjem det år, de er på efterskolen – og skolen bliver blandt andet et hjem, fordi eleverne er med til at bidrage til det og passe på det.”
På mange efterskoler er der god tradition for, at elevernes køkkentjans bliver mere end bare opvask, fordi eleverne også deltager i tilberedningen af maden og på den måde får indsigt i, hvordan man laver god og sund mad – og ikke mindst hvad det kræver at lave mad til så mange mennesker. Eleverne får et kig ind i det arbejdsliv, der foregår i et storkøkken.
“I bedste fald oplever eleverne en stolthed over at have været med til at tilberede dagens måltid eller forfriskning, ligesom de forhåbentlig har endnu lettere adgang til taknemmeligheden, næste gang de kan sætte sig til bords, fordi køkkenpersonalet og nogle af deres kammerater har lavet mad til dem.”
De vakse elever (og ansatte) finder hurtigt ud af, at det er god idé at holde sig på god fod med køkkenets personale. Køkkenet er en væsentlig del af en efterskole – og det er ikke ualmindeligt, at den gode samtale falder der, mens man pynter kagerne, over opvasken eller når man skulle hente en kande kaffe og lige havde fem minutter til at sludre.
I køkkenet bliver det helt konkret og tydeligt for eleverne, at de bidrager til fællesskabet ved at hjælpe til. I bedste fald oplever eleverne en stolthed over at have været med til at tilberede dagens måltid eller forfriskning, ligesom de forhåbentlig har endnu lettere adgang til taknemmeligheden, næste gang de kan sætte sig til bords, fordi køkkenpersonalet og nogle af deres kammerater har lavet mad til dem.
“Det tager ikke lang tid, når man hjælpes ad – så det gør vi. Og vi tror på, at man også kan blive bevidst om, at man er en del af et fællesskab, når det er et fælles ansvar at drage omsorg for de fysiske rammer.”
Rengøring
Rengøring er en anden del af efterskoleelevernes praktiske hverdag. Når man er mange mennesker på et sted, er man også mange til krumme, fylde skraldespande og glemme at rydde op. På efterskolerne står eleverne for rengøringen på deres værelse og også for det meste af rengøringen rundt omkring på skolen. Det tager ikke lang tid, når man hjælpes ad – så det gør vi. Og vi tror på, at man også kan blive bevidst om, at man er en del af et fællesskab, når det er et fælles ansvar at drage omsorg for de fysiske rammer.
At hjælpe til skaber fællesskab. Og hjemlighed. Det gælder i køkkenet, og det gælder også for den daglige og ugentlige rengøring på værelset og rundt omkring på skolen. Skolen er elevernes hjem det år, de er på efterskolen – og skolen bliver blandt andet et hjem, fordi eleverne er med til at bidrage til det og passe på det.
Gode spørgsmål
Spørg på jeres kommende efterskole, hvordan de har struktureret køkkentjanserne og rengøringen. Hvor tit skal dit barn som efterskoleelev forvente at få lov at hjælpe til? Hvad indebærer opgaverne? Er de værdifulde? Hvilke ord giver både elever og lærere den praktiske hverdag med på vejen?
KN
